|
Denne side er til den Tyrkiske Van, vi samarbejder med alt og alle, der vil den det godt!!!
|
|
|
Vores F-kuld...
Tyrkiske Van killing fra katteri Van Lehmkuhl. Vores F- kuld killing, blev født 26. maj 2010, Gaye fik 1 killing 1 hun sort tortie killingens fødselsvægt lå på 115 gr. Billeder af killingen
Killingen er nu 2 uger. Og Felicia vokser godt hun har for længst fordoblet sin fødselsvægt, men hun har jo også hele Arla for sig selv :-) Hun mosler rundt inde i killinge-bo og hun har fået øjne, så hun kan se hele verden nu. Hun bliver beundret af alle der kommer på besøg, for ih og åh, hvor er hun nuttet og så i de farver og ligner hun sin mor, jo det kan I tro, at Felicia ligner sin mor. Så yndig den lille prinsesse er. Og Gaye er så stolt af Felicia, vi må jo dårligt få lov til at kigge på hende eller veje hende.
Killingen er nu 3 uger. Felicia er begyndt at udforske verden, hun bener af sted og skal opleve en masse. Vi er også begyndt at tage hende ned i stuen, så hun kan lære de andre katte at kende, men hvad var de dog for nogle sjove og sære katte, kunne man måske lege med dem??? Nej! de hilste kun på, men ville ikke lege, i hvert fald ikke lige nu. Felicia's mor synes så ikke lige det var sagen, at de nu skulle være nede i stue, så hun bar Felicia op på værelset på 1. salen igen, hun mente nok, at der var mere sikkert, så nu har vi, ladet stå åben der op til, og så må vi håbe, at vi med tiden kan lokke Gaye til at lade Felicia være her nede.
Killingen er nu 4 uger. Nu kan Felicia snart det hele, hun kan nu spise både våd og tørfoder selv, og hun går også flot på bakken, uden nogen små uheld, så det synes vi er vildt flot. Felicia vil meget gerne lege med de andre, og hun suser rundt nu, for der skal bare ske noget. Men hendes mor Gaye vil stadig gerne tage hende med op på på 1. salen, dog bliver Felicia nu nede i stuen i stadig flere og flere timer, og hun er faktisk temmelig tidskrævende lille nusser basse, hun elsker at hygge og nusse og hun er nu begyndt at lege rigtig meget, men det er selvfølgelig sjovest når vi eller de andre katte i huset leger med, og Felicia leger gerne med alle, så Toci en herlig Belgisk Hyrdehund måtte stå for skud da han var her på på visit i går, og han legede da også med hende selv om hun både hvæsede af ham og bed ham i forpoterne, men Toci er tålmodigheden selv og han var så blid og forsigtig og passede godt på Felicia i deres lille leg, et fantastisk syn at se de to... så lille og så stor. :-)
Vil I vide mere om killingen, er I velkommen til at sende os en MAIL
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||