|
Denne side er til den Tyrkiske Van, vi samarbejder med alt og alle, der vil den det godt!!!
|
|
Nyheder...
Endnu en Frankenthal ... Vores nye Van-killing Gaye von Frankenthal Er kommet hjem til Sjælland.
Vi havde Gaye med hjem efter udstillingen i Ringsted, og den lille trold flyttede da bare ind, så man faktisk skulle tro, at hun altid havde boet her :-) så det kunne ikke have været nemmere og mindre smertefrit.. Gaye har taget alle husets øvrige beboere med storm. Gaye er søster til Beyza. Vi har truffet dette valg, da vi gerne ville have noget mere avls materiale fra denne linie, da vi her i katteriet sætter temperamentet på vores katte og killinger meget højt.. og denne linie har et unikt temperament til videre avl. Denne linie har så tilmed en kanon pels kvalitet som enhver dommer bemærker og roser højt ved udstillingerne ind og udenlands. Gaye er ligesom sin søster, en lille spindemide, der altid er glad og god for en leg.. og ingen er det mindste i tvivl om, hvem der ER Dronningen og hvem der ER Kron-Prinsessen. De er to alen ud af samme stykke, og sandelig ikke søstre for ingen ting, de elsker hinanden på godt og ondt :-) De har fælles interesser insekt-jagt og krimsekrammekugler, så vi bliver aldrig mere generet af myg, for der er simpelthen ingen flagrende kræ som overlever her i huset, til gengæld kan vi sagtens redde os en tennisalbue ved at kaste krimsekrammekugler, som begge tøser straks apportere og forventer, at vi så kaster igen og igen og igen... verdens sjoveste leg :-) Gaye von Frankenthal DK. Sort tortie/hvid hun (TUV f 62) født 20-4-2008
NIKI er den første sort/hvide Tyrkiske Van, der har opnået en EC-titel i Skandinavien. Hun blev Europa Champion, den 30. september 2006 i Moss, i Norge
Hun blev International Champion, den 24. september 2006 i Höör, i Sverige
Så er hun her... Vores nye Van-killing Beyza Von Frankenthal Er kommet hjem til Sjælland. Fotograf af fotoserie ; Barbara Hassenteufel. Jeg havde den store glæde, at se hende udstillet af opdrætter Barbara Hassenteufel, og hun fik et flot EX1 Efter udstillingen i Horsens, pakkede vi sammen og jeg fik Beyza med hjem. Det må have været hjerteskærende for Barbara og Georg at sige farvel, til os på en mørk parkeringsplads ved udstillingshallen, men vi lovede dem, at passe godt på hende og at vi fortsat holder en god kontakt, så vi kan fortælle hvordan det går hende i fremtiden. De kaldte hende den "Tazmanske Djævel" :-) Vi kalder hende "Spinde-miden", hun er en glad lille sjæl, der spinder dagen lang og hun har indtaget sit nye hjem og storfamilie med storm. Og "Tante" Niki har taget hende til sig :-) Velkomstkomiteen var parat, da vi kom hjem, og kort efter spiste alle mitterne sammen, så hun er blevet accepteret i flokken, vi glæder os til nye oplevelser, udstillinger og rejser, hvor Beyza vil være med, sammen vores øvrige Vaner. Sød, sødere og Beyza!
Calais, Niki og Beyza :-) Det er hygge og idyl....
Van Lehmkuhl er begyndt at krydse af i kalenderen igen, igen! Og nedtællingen er begyndt.. .. .. .. ..
Familien glæder sig helt vildt, til snart at kunne hente endnu en lille yndig sort/hvid van-killing hjem, hun er af engelsk/tysk linie, en lille uldtot og hun har de yndigste og fine aftegninger. Det er en lille lady med krudt i rumpen, så der skal ske noget hele tiden, hun er utrolig nysgerrig og er på opdagelse, så snart hun åbner øjnene. Hun er en rigtig van-pige, så hun viger ikke tilbage overfor en udfordring. Alt bliver undersøgt og udforsket, og verden synes være uendelig stor. Hun har bevist, at hun ER en ”STOR FARLIG TIGER”, ved at fange sin ”daddy’s” fødder og bide sig fast og .. .. .. :-) NO no! Det... måtte man, så IKKE! :-)
Vi glæder os virkelig, til at få hende hjem. Den sidste ventetid bliver nok ganske uhyggelig lang, inden vi skal over og hente det lille pus. Det bliver også spændende at se, hvordan Nero og Niki tager imod hende, men det skal nu nok gå, det plejer det jo, vores vaner er meget sociale og de er vant til, at være sammen og komme ud blandt andre katte.. og andre vangora-folk, kommer da også på besøg her, med deres katte.
Men, vi glæder os i hvert fald til, det lille ny familiemedlem snart kommer hjem.
Det og meget mere, fortæller vi mere om, siden hen.. .. .. På gensyn!
Ankara Kedi og Van Alliancen har afholdt deres første "familie møde" og en pragtfuld SOMMERFEST.. Læs mere på Van Alliancens hjemmeside..
Vores datter Katja er flyttet hjem igen, skolepraktik løn og udgifterne i en andelsbolig harmonerede ikke rigtigt, så indtil hun har en reel læreplads og lærlingeløn, så må den unge dame tage sig til takke med to værelser her hjemme igen. Derfor har vi også vel overvejet truffet en beslutning for de to pubertets lømler Calais og Andrè, som Katja jo også havde med hjem. Og Andrè er solgt, til en ung børnefamilie bosiddende i Havdrup. André flytter derfor ind hos Maibritt’s familie og hunkatten Pjevs, men vi vil fortsat have en meget nær kontakt til ham. Held og lykke med ham og fremtiden. :-)
André og Calais er også flyttet hjemmefra, godt nok ikke så langt væk, for de blev her i byen hos vores datter, Katja. Og deres indflytning er gået helt fint, men vi har snydt lidt, for de har været på besøg før og Katja har fulgt de to små fyre, lige siden vi fik dem... Men, held og lykke med dem :-)
Alexandra er kommet godt hjem til Jylland, Bodil har ringet og fortalt at de havde en fin tur hjem med IC-toget fra Roskilde til Langå. Alt går så godt. Alexandra har hilst på alle Bodils andre van-katte og den kæmpe store Grand Danois. Hun har spist pænt, og fundet ud af hvor katte toilettet var... er så småt begyndt at udforske hendes nye hjem og lege lidt, men forsigtigt... det hele er så nyt endnu.... Bodil tror, at hun hurtigt vil falde til, det ser i hvert fald lovende ud. Og når natten falder på, åh jo! så sover Alexandra ovenpå far Torbens dyne :-) Meget sødt.... Held og lykke herfra med den lille engel.
Søndag den 23. januar 2005, dagen hvor de 3 små mislinger skal rejse hjemmefra, vi kommer til at savne de små terrorister, Bodil kom her over, hun skulle jo hente den lille tøs, det var meget hyggeligt hun havde taget æg og en hel pølse med fra Jylland.... 1000 tak! Bodil, det var da pænt af dig, men du skulle da ikke slæbe alt det den lange vej
Den 12 Dec. er der julehygge hos Van Lehmkuhl vi bliver 6 van ejere...Os selv - Lone - Klaus - Jan & Susanne - Katja - Hanne & familie. Vi skal sidde og smovse i æbleskiver, glögg, kaffe og julekage. Det er ikke fordi vi ikke vil have Jyder med, men det er nok ikke nemt at lokke dem over broen, men er der nogen i nærheden er de da også velkommen...
Vi havde en rigtig hyggelig dag, der blev snakket vankatte og alle fik set husets små killinger, vores små terrorister ;-) Desværre måtte vi undvære Hanne og hendes faml. de lå syge med influenza, så god bedring til dem, håber de er på højkant igen inden Jul. Vi har også fået aftalt at sådan hyggedage vil vi lave i fremtiden, så alle mødes. Meget afslappende vi får lidt at spise og får snakket en masse kat. Næste gang, vi mødes er når vejret er lunt nok, til vi kan sidde ude og grille..... det skal nok blive hyggeligt :-) Glæder os til at se jer alle igen!
|